om os

 Mød teamet bag

REJS. MOD.NYE MÅL

 

Nille & Troels Bech

og 

Thomas Hartmann

IMG_9832%2525202_edited_edited_edited.pn

NILLE BECH: 

Jeg har sammen med Troels 8 børn i aldersspændet 8 -25 år, - jeg har født de 6 af dem, hvilket jeg gerne helt uden blusel praler af.

Udover fødsler, amning, madpakker på samlebånd og en almindelig fyldt kalender med dit og dat har jeg de sidste 20 år arbejdet som kunstner. Jeg har sideløbende uddannet mig som yogalærer og art-innovator (Akademi Merkonom med fundament i filosofi og kunst )

Jeg har siden, jeg var barn drømt om at rejse jorden rundt.Så det var kæmpe stort, da vi solgte rub og stub for at realisere drømmen om at rejse ud og opleve verden. Sammen.  Men det var mere end det.. det var også et nødvendigt skridt. Det var tid til at give slip i gamle tankerækker, overbevisninger og hektik  og give os selv en længere periode med nye indtryk, pauser og tid til hinanden.  Det var hårdt , det var smukt, det var sjovt, det var lærerigt, det var lige præcis det det var.. en drøm der smeltede sammen med virkeligheden og blev større end dem begge tilsammen. 

Jeg er lige nu aktuel med min nye udstilling PATHS - en foto serie fra Cambodja, der handler om livsvalg

se mere på: nillebech.com eller gallerisandberg.dk

TROELS BECH: 

F.1966, fodboldmenneske med særlig interesse i samarbejde.

Efter 35 år i professionel fodbold var det på tide at finde ud af, om jeg nu også var på rette hylde. Derfor gav Nilles ord til mig en sen nattetime afgørende mening: lad os sætte gøremål i stå og væremål i fokus – lad os først finde ud af, hvad vi ønsker at være, siden hvad vi ønsker at gøre. Det krævede, at jeg rejste mig fra hamsterhjulet, samlede modet til at tage springet uden sikkerhedsnet og lade nye mål for et vellykket liv opstå. Det er sådanne tanker, vi deler i foredraget Rejs.Mod.Nye Mål

www.troelsbech.com

THOMAS HARTMANN:

F 1992, ansvarlig for salg og koordinering i Rejs.Mod.Nye Mål.

Jeg tog en beslutning som 19 årig om, at jeg simpelthen måtte se verden!
Det har bragt mig vidt omkring til mere end 50 lande fordelt på 6 kontinenter.
De seneste 5 år har jeg arbejdet med store jordomrejser (bl.a. familien Bechs) i et af Danmarks største rejsebureauer; nu har jeg startet eget firma, hvor jeg fungerer som rejsekonsulent. Mit ønske er at give en ærlig og uvildig rådgivning til folk, der vil ud at rejse.
Jeg vil desuden ofte være tilstede ved foredragene for at tilbyde vejledning eller gode råd om jordomrejser.
Det vil også være muligt at booke et møde med mig efterfølgende.

www.dinrejsekonsulent.com